Ved den blå fjords kyster

100,00 DKK 168,00 DKK


Forfatter Henrik Bugge Mortensen
ISBN 87-90838-04-1
Udgivelse 28. september 2001
Sider 102 sider
Format 21 x 19,5 cm, hardcover
Illustrationer Farvefotos og historiske sort/hvid-fotos

 

 


Lagerstatus: På lager
stk.

Dér, langt mod syd, dybest inde i det mægtige system af fjorde, bugter, sunde og bredninger, der tilsammen hedder Limfjorden, ligger Hjarbæk Fjord. ”Jeg havde ikke haft Anelse om, at der var saa smukt i disse Egne”, skrev den kendte forfatter Meïr Aron Goldschmidt efter et besøg ”Ved den blå fjords kyster” i 1867 – og hvor har han ret. Som besøgende bliver man ganske overrasket over fjordlandets storslåede natur og de mange spændende historiske lokaliteter. 

 

Hjarbæk Fjord fylder ikke meget på Danmarkskortet, men denne herlige plet, som det er muligt at køre hele vejen rundt om, og det uanset om man er i bil eller på cykel, er så rig på hyggelige og charmerede steder. Det er bare at åbne øjnene, for de ligger bag hvert et sving og hver en pynt. Små romantiske fiskerlejer, der engang var livsgrundlaget for fjordens befolkning, prægtige herregårde, hvis ejere tidligere var magtfulde mænd og ondsindede adelsfruer, udsigtspunkter, der, hvad storladenhed angår, næsten tager pusten fra en, og et utal af kæmpehøje, der vidner om, at der har boet mennesker ved fjordlandets kyster i årtusinder.

 

Hjarbæk Fjord er mere end blot en almindelige fjord, den er også et slags grænseland, for farvandet danner skel mellem tre herreder og tre sysler, Himmersyssel, Ommersyssel og Sallingsyssel. Rejsen ”Ved den blå fjords kyster” starter i landet på den vestlige bred og fortsætter hele vejen rundt til det smalle Virksund, hvor tidligere en færge og nu en dæmning forbinder Fjends og Himmerland.


"Ved den blå fjords kyster” er en rejse i landet omkring Hjarbæk Fjord, en rejse i såvel ord som billeder. Rigtig god fornøjelse på turen.