Tegl er et billede på Danmark – og sådan har det været i århundreder. Da opfindelsen at brænde ler til tegl fandt vej til de nordligere himmelstrøg for ca. 1.000 år siden, var det et kostbart byggemateriale, så i begyndelsen var det kun kirker, klostre og borganlæg, som blev opført af teglsten. Da der overalt i den danske undergrund er rigelige mængder af godt ler, der egner sig fortrinligt til teglfremstilling, blev også snart slotte og herregårde opført af brændte sten fra små lokale teglovne. I 1700- og 1800-tallet blev der overalt opført gårdteglværker, og teglstenen fik sig helt store gennembrud, både i by og på land, hvor de brandfarlige stråtage og bindingsværksmure blev erstattet med tegl.
Så sent som i 1960’erne var der ca. 200 teglværker i Danmark. I dag er blot 19 tilbage. Fra at være en branche, der er i århundreder har været præget af hårdt psykisk arbejde, hvor langt de flere processer måtte klares med håndkraft, har teglværkerne på forholdsvis få år udviklet sig til en moderne og højteknologisk industri. Denne fantastiske udvikling har ikke mindst Pipers Teglværker, der blev grundlagt i 1911, været en aktiv del af.
I ”En verden i tegl” fortælles hele den spændende historie om opfindelsen at teglbrændingskunsten i Mesopotamien for ca. 4.000 år siden og om romerne, der tog kunsten til sig og spredte den til hele Europa. Bogen fortæller om grundlæggelsen af Pipers Teglværker, der i dag omfatter bl.a. Hammershøj Teglværk, Gandrup Teglværk, Højslev Teglværk, Carlsberg Bjælker, Vindø Teglværk, Tychsens Teglværk og Laumans, og ikke mindst de mennesker, brænderne, håndstrygerne, sætterne, sumpmændene, teglværksejerne, landevejsridderne m.fl., som har taget del i livet, arbejdet og udviklingen på teglværkerne.
