I ”Mod og sammenhold” fortæller Birthe Arnbak den fantastiske historie om, da børneværelsets samling af tøjdyr dagen før juleaften gik i aktion med cigarkassefly, kanoner og jeeps for at bekæmpe et muligt angreb fra de fjendtligtsidende ulve.
Vi følger den dramatiske situation, hvor alle tøjdyrene i Dansk Ysseforbund samles i havestuen, efter at husets familie er gået til ro. Den frygtindgydende ulveforskrækker er kørt i stilling, og alle tøjdyrene er parate til kamp.
Bogen er illustreret med store flotte farveakvareller af tegneren Henrik Kjelds.