Siden 1930’erne har Kirsten Hüttemeier været en del af mange husmødres hverdag, ja, siden da er også mændene kommet til, når det handler om at lave mad. Hun har øst af sin store viden og erfaring ved demonstrationer, gennem brev- og telefonservice og ikke mindst via mere ned 50 kogebøger. Kirsten Hüttemeier er en institution inden for dansk kogekunst og har siden sin optræden i Hüttemeiers Madmagasin på TV2 opnået nærmest kultstatus. Det har altid været Kirsten Hüttemeiers motto, at man skal sørge for at gøre det lidt let for sig selv, når man går i køkkenet, og det er uden tvivl dét, som er faldet i de fleste danskeres smag, for Kirsten Hüttemeiers opskrifter er enkle og lige til at gå til.
I ”Til hverdag og fest” finder De 250 af Kirsten Hüttemeiers bedste opskrifter. Bogen indeholder bl.a. forskal til morgenmad, frokoster til hver en lejlighed, julebagning, eftermiddags- og aftenkaffe, drinks, middage til hverdag og fest, natmad og spiselige gaver. ”Til hverdag og fest” indeholder samtlige opskrifter fra Hüttemeiers Madmagasin 1 og 2.
,