Ørneflugt, Sildetid og Sørøvere inkl. DVD

150,00 DKK 298,00 DKK


Forfatter Jens Østergaard
ISBN 978-87-90838-34-8
Udgivelse 2012
Antal sider 144 sider
Format 23 x 24 cm, hardcover
Illustrationer Fotos, kort, dokumenter og tegninger

 


Lagerstatus: På lager
stk.

I ”Ørneflugt, sildetid og sørøvere” udspiller sig et middelalderdrama, som man aldrig har oplevet middelalderen før – for den var ikke dunkel, men farverig og fyldt med dramatiske begivenheder. Bogen, der bygger på virkelige hændelser tegner et billede af dagliglivet, hvor sildefiskeriet i Limfjorden og Øresund spillede en afgørende rolle både økonomisk og politisk. Silden var fra tidlig middelalder en vigtig handelsvare, som der var stor efterspørgsel på fra den voksende bybefolkning, kongen, kirken, klostrene og herregårdene.

Magt, penge og sild
Det handlede om magt og penge. Såvel den danske konge, købmændene og den magtfulde sammenslutning af nordtyske hansebyer gjorde deres indflydelse gældende, hvilket fik stor betydning for Øresundsområdet og byerne Nibe og Aalborg ved Limfjorden. Konflikter om privilegier og handelsrettigheder var uundgåelige. De forskellige parter gjorde alt for at genere hinandens skibe, hvilket førte til overfald og gemen sørøveri i stor stil.

 

Med to Limfjordsdrenge på oplevelse
Når sildesæsonen nærmede sig, strømmede folk til Limfjorden for at få del i ”sildesølvet”. Med dem fulgte lykkeriddere, tyveknægte og letlevende kvinder. En forårsdag kom en mystisk hansekøbmand til det berømte sildemarkedet i Nibe, og herfra tager begivenhederne for alvor fart. To drenge vikles ind i historien, der fører dem fra Limfjorden til den nordtyske by Lübeck. Undervejs oplever de både død, lemlæstelse, kærlighed, rænkespil, sørøveri, utugt, spåkoners profetier og hemmelige ordener.

 

Begivenhederne tager deres udgangspunkt ved Nibe og Aalborg i Limfjorden, og fører os via Øresund til Helsingborg, Lund, København, Skanør, Bornholm og Lübeck. Bogens faktabokse giver sideløbende med handlingen korte historiske oplysninger og data om mennesker og begivenheder i middelalderen.

 

DVD’en ”Sild i lyst og nød”
Med bogen følger et nyproduceret dokumentarprogram på DVD ”Sild i lyst og nød”(varighed 30 min.), der fortæller hele den fantastiske historie om middelalderens sildeeventyr i Limfjorden. Bl.a. via gamle filmklip og dramatisering af hverdagslivet.

 

Bogen er rigt illustreret med tegninger og fotografier.