Stationsbyen fortæller - Skørping

298,00 DKK


Forfatter Henrik Bugge Mortensen
ISBN 978-87-90838-61-4
Udgivelse 1. februar 2020
Antal side 220 sider
Format 22 x 23 cm, hardcover med smudsomslag
Illustrationer Mange histororiske sort/hvid fotos

 


Lagerstatus: På lager
stk.

Byen Skørping kan takke den jyske længdebane for sin eksistens, for før den blev anlagt, lå der kun gården Sverrigggaard og skovløberhuset Sverrighus på det øde sted i Rold Skovs nordlige udkant. Efter fire års anlægsarbejde kunne den ensporede jernbanestrækning mellem Randers og Aalborg tages i brug den 18. september 1869. Den magre hedejord gav ikke mulighed for det store udkomme, men jernbanen derimod, den skabte mulighed for handel og fremgang. Hedegården Sverriggaard blev opkøbt af driftige folk, der kunne se muligheder og ombyggede den til købmandsgård. Allerede fra 1870 blev der afholdt markeder med køb og salg af heste og kreaturer, og året efter blev Skørping Gæstgivergaard opført overfor stationen. I 1890 var der 226 indbyggere, og blandt dem mange håndværkere og handlende, der satsede på en lys fremtid i nybyggerbyen Skørping.

 

"Stationsbyen fortæller" er historien om Skørping, dens borgere og dem, der har været med til at sætte præg og kulør på byen gennem mere end 150 år.

 

Bidragydere til Stationsbyen fortæller: Børge Wulff Andersen, Hardy Andersen, Kirsten Baad, Erik Eriksen, Marianne Fog, Jens Have, Tyge Hvass, Erik Jensen, Karen Jensen, Frits Johansen, Arne Lund, Lise Rasmussen, Poul Relster og Bente Ræbild.