I loftet over hende hænger et sort piano. Det er så fint poleret, at hun kan spejle sig i det. Kreativt, tænker hun og spekulerer over, hvordan de mon har fået hejst det tunge instrument helt derop. Liv hænger frakken på stolen, som står lige under pianoet. Sætter sig tøvende ned. Studerer opmærksomt kæderne og boltene det er monteret med.
Hvad nu hvis en af kæderne brister, og pianoet styrter ned? Jeg vil sikkert ikke kunne nå at reagere. Vil jeg mon dø med det samme? Eller vil jeg ligge på gulvet og vride mig i smerte, mens blodet fosser ud, og folk stimler forfærdede til? Måske med hjernemassen eller mine indvolde tværet ud over gulvet? Hvem skulle gøre rent efter sådan en omgang?
Hun sænker hovedet og kigger ned på det grå linoleumsgulv.
Novellerne handler om forskellige mennesker i forskellige faser af livet. Barnet, den unge, kvinden, manden. Det, de har tilfælles, er dansen med ensomheden. Fortællingerne berører temaer som opvækst, relationer, psykisk sårbarhed, afhængighed og det at sidde fast i livet. At være handlingslammet. Ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være i denne novellesamling, hvor melankolien er gennemgående og stemningen til tider tragikomisk.
